Canon EOS 350D – rensning
Jeg har i nogen tid nu haft lidt problemer med støv i mit kamera (Canon EOS 350 D). Idag havde jeg så endelig tid til at gøre noget ved det.
Sådan her ser mit Canon EOS 350 D så ud:

Først skal vi måske lige kigge på hvad det er for noget støv vi snakker om. Det er ikke støv på linserne, men støv inde i mit kamera. På følgende billede, ser du hvilken slags “slør” jeg har været plaget af (ikke den flyvende svale – det ved siden af)

se originalen (50%) her >>
Det er ikke særlig sjovt at vide at der kommer mere med på billederne end det der er foran linsen. Renses det må den. Men skal min Canon EOS350D så indleveres på værksted og “fixes” af en professionel ? Ikke endnu!
Test om der er støv i Canon EOS 350 D:
- Sæt kameraet på “Av”
- Vælg højeste blændetal (32 eller deroppe ad)
- Skyd et billede af mod en lys flade (gerne en himmel)
- Tjek billedet (du kan lege med levels i Photoshop for virkelig at finde uartige pixels)
Jeg skød blot mod en hvid stuevæg – det var desværre lyst nok til støvet i mit Canon EOS 350 D :-( Her kan du se hvordan mit billede så ud:

Original (50%) ses her >>
Nå – igang med problemløsningen:
Først skal vi en tur I Matas og hente sådan een her:

Pigen i Matas kalder det en “Øre-sprøjte” – fint med mig. Jeg skal bare blæse lidt forsigtig luft med den ind i mit Canon EOS 350 D.
For at kunne komme til at blæse det rigtige sted hen, tages objektivet af. Canon EOS 350 D tændes og vi går i menu’en for “sensor-rensning”:

Tryk “OK” og spejlet slår op. Så kan det nok være jeg fik blæst forsigtigt ind i apparatet – det var en fryd.

Det er her der skal blæses støv ud fra. Nu ikke noget med at proppe gummi-dimmeren helt ind i huset – hold den i behørig afstand, og blæs forsigtigt støvet rundt (og ud) af kamerahuset. Det kan her være en fordel at holde huset “Up side down”, så fnuller + støv har en chance for at falde ud og blive ude.
Og det skete i de sekunder, at der kom støv ud af maskinen. Herefter tager jeg et testbillede med Canon EOS 350 D. Resultatet ses her:

Se original (50%) her >>
Det kan godt være billedet er uskarpt/gråt/sløret … men nu er mit Canon EOS 350 D fri for nuller-støj ! juhuuu!
Og Ja, det tog væsentligt længere tid at sætte denne post sammen, end det gjorde at rense Canon EOS 350 D’eren – men sådan er det nu en gang imellem med “deling”.
Update:
Kristian skrev “… troede det var linsen der var støvet”.
Her skal det lige nævnes at “de kloge hoveder” siger at støv på Frontlinsen (forrest på objektivet) ikke kan ses på billederne, men at støv på de bagerste linser (delen af objektivet, der sidder “ind mod”kammeraet) godt kan ses på billeder. Så sørg for at holde dem støvfri!
Note: Gad vide om Google snart picker op på “Canon EOS 350 D” som hit til denne side.
August 2nd, 2005 22:58
Nåeh… jeg troede det var linsen der var støvet…
August 3rd, 2005 08:00
Osse mig – men det var længere inde i Canon EOS350D. Linsen (alt) er renset af med vådservietten – det er næsten som et nyt kamera :-)
August 3rd, 2005 09:56
Fantastisk beskrivelse!!!
Nu ved jeg hvordan man renser et Canon EOSS350D digital kamera. (mon ikke google er ved at forstå det nu :)
August 3rd, 2005 09:56
Hovsa – Canon EOS350D ….
August 3rd, 2005 10:13
Det skal lige siges at mit Canon EOS 350D ikke var et sikkert valg fra starten. Men da det kom i salg, kunne jeg ikke modstå det Canon EOS 350D kamera jeg fik i hænderne i butikken. Så jeg købte altså et Canon EOS 350D og har siden været meget glad for det. Og nu er mit Canon EOS 350D endda renset for støv.
August 3rd, 2005 15:03
Jeg er ikke helt sikker på at jeg har forstået det… var det et Canon EOS 350D digital kamera du havde?
August 3rd, 2005 15:19
Ja Phranck, det var en Canon EOS 350D.
Om Google får fat i den, så skal den ihvert fald komme op her:
Canon søgning på mit site på Google
August 3rd, 2005 15:55
Husk at Canon EOS 350D i USA går under navnet Digital Rebel XT – ikke at forveksle med Digital Rebel (altså uden XT), der er betegnelsen for det vi i Danmark kender som Canon EOS 300D. Desuden mener jeg at Canon EOS 350D i Japan hedder Kiss Digital N som efterfølger Kiss Digital (Canon EOS 300D)
Se i øvrigt Canon’s egne Canon EOS 350D sample images HER!
August 4th, 2005 08:20
Så er den med på Google … Søgning på “canon eos 350D” på danske sites, og jeg popper op som nr. 73! Måske “Canon EOS 350D” lige hamrer ind i lidt for mange officielle sites, salgssteder m.v. Tjahh, det er vel ok at de kommer først.
Til gengæld vil en søgning på “canon eos 350d rensning”, “canon rensning”, “350D rensning”, “350D støv” og “350D støvet” hitte mig som nr. 1 :-)
August 4th, 2005 08:53
Uh.. jeg kom til at tænke på… Google kan da vist også godt lide hvis andre linker til dig.. Det må der gøres noget ved ;)
Og så tillykke med det fine resultat :)
August 4th, 2005 08:57
[...] Har du støv på linsen eller på CMOS’en så hop herover og se hvad du skal gøre: MadsK (Mads Kristensen Boldsen) » Blog Archive » Canon EOS 350D – rensning [...]
August 4th, 2005 14:30
[...] Rense støv ud af Canon EOS 350 D [...]
November 14th, 2005 18:47
Jeg siger mange tak for denne udmærkede brugsanvisning, som Canon burde belønne dig for på en eller anden måde – det er jo egentlig deres arbejde, du har lavet.
Står p.t. og vakler mellem Nikon og Canon 350-eren – det er lige før, at denne her brugsanvisnign tipper læsset til fordel for Canon, – så ved man da, hvad man skal.
November 17th, 2005 18:35
Hej Steinar,
Jeg vil tro at fremgangsmåden kan bruges til andre fabrikater også, så lad du din beslutnig bygge på noget mere Kamera-egenskabs-relevant. Men tak for kommentaren – godt at det virker :-)
May 9th, 2006 18:44
Tak for den gode vejledning. Skriv endelig mere Canon relateret viden til os andre.
June 20th, 2006 21:21
Fin side, du har banket ned her :)
Jeg kom tilfældigt forbi, da jeg søgte danske sider om rensning af min EOS 10D – og sjovt nok kører du også med WP.
Jeg er blevet inspireret af din liste over benyttede Plugins og brygger selv videre.
Mht. til at rense sensoren er jeg lidt på spanden, da ‘blæsemetoden’ ikke længere er nok. Støvet forsvinder ikke, så jeg overvejer at benytte: http://www.photosol.com/swabproduct.htm
Kender I noget til det?
-henrik
June 21st, 2006 14:30
Tak for infoen. Mit Canon 350D trænger også til en rense rense.
July 12th, 2006 00:18
Hey kanon brugsanvisning, har lige købt et canon eos 350d, jeg sad med problemet og nu er det løst, bortset fra støv, er det et kanon kamera(kan anbefales hvis man er ikke kan beslutte sig) tusind tak for en kanon stor hjælp til rensning af 350d;-)
July 25th, 2006 09:03
Hejda, god hjemmeside. Jeg overvejer at købe et Canon EOS350d og har fundet et på den side som hedder dexdigital.co.uk og her er det ret billigt med linse $519. Kender du denne side og er den pålidelig?? De har også tilbehør.
July 25th, 2006 19:18
Jeg kender ikke selv til dexdigital.co.uk, men en “stikprøve” viser:
Canon EFS 10-22mm koster :
Hos dexdigital.co.uk : 479 dollars ca.lig: DKKR 5270,-
Hos kamerahuset.dk: DKKR: 5995,-
Jeg kan se der køres med “gratis fragt juli måned ud” – men hvad med told. moms eller hvad det nu hedder … ryger der sådan noget oveni ?
Personligt kan jeg godt lide at jeg (når jeg lægger 5K+ for en vare) ved at der er nogen i en butik jeg kan kontakte, hvis der er noget der ikke er som det skal være med den vare jeg har købt. Det er lidt sværere med udenlandsk online-handel. Men sådan er smag jo så forskellig.
July 25th, 2006 20:45
Når man handler i et andet EU land kan man vælge om man vil betale pågældende lands moms eller om man foretrækker sit eget lands moms. Da momsen i UK er lidt lavere end den danske moms vil de fleste vælge at betale UK VAT i stedet for dansk moms.
At varene så bliver shippet fra Korea, Kina eller lignende burde ikke give problemer såfremt varene er fortoldet i salgslandet.
Der er dog et andet problem ved at købe udenlands. Den danske købelov stiller dig som forbruger langt bedre end internationale regler. I DK har du et års garanti + et års reklamationsret. Køber du f.eks. igennem DexDigital har du et års begrænset garanti. På et produkt til flere tusinde kroner anser jeg det som yderst fornuftigt at give lidt ekstra for at få de fordele som købeloven giver.
August 6th, 2006 09:56
Hej,
Jeg blev også lidt forblændet af priserne på dexdigital.co.uk, men er siden blevet klogere. Meget tyder på at der er tale om fupfirma der bare vil lokke dig til at overføre penge til dem.
Prøv for det første at søge lidt på google om firmaet. Så finder du ud af at dexdigital.net, dexdigital.co.uk, mobileinc.co.uk, pchub.com er et og same “firma”, som alle har fantastiske priser.
Den eneste måde du kan betale, er ved at lave en overførsel via Western Union. Når man laver sådan en overførsel, så attesterer man den til en bestemt person, så som kan “hæve” pengene overalt i hele verden, bare han/hun har ID der viser at de er modtageren.
Så har jeg desuden lige et par rettelser:
Dollarskursen har været meget lav, meget længe, og er p.t. på lidt under 5,8 kr. pr. dollars. Dvs. prisen fra dexdigital er svarende til under 3.000 kr. og ikke 5.270 kr., Så prisen er overordenlig god, selv efter man har betalt told og moms.
I DK har man ikke noget garanti ved lov, kun reklamationsret. Købeloven giver forbrugeren 24 måneders reklamationsret, hvoraf de første 6 måneder er formodningsret. Reklamationsret giver én ret til at klage over et produkt, hvis en defekt skyldes en produktionsfejl, dvs. en fejl der har eksisteret fra dag ét. Formodningsretten gør så at det i de første 6 måneder er butikken (sælgeren) der skal kunne bevise at defekten ikke er en produktionsfejl for at kunne undgå en refundering/ombytning/reparation. Efter de 6 måneder er det så dig som forbruger der har bevisbyrden. Et ledende spørgsmål: “Hvordan beviser du at dit Canon EOS 350D, som du har haft i 22 måneder, har været defekt fra fabrikken af?
De fleste producenter giver ét års fabriksgaranti, og den garanti hjælper butikkerne gerne én med at håndhæve. Man har dog ikke krav på det, og kan selv blive nødsaget til at sende Kameraet til Canon.
Flere og flere producenter er også begyndt at udvide garantiperioden, og man kan da også selv sikre sig ved at tegne tillægsforsikringer.
October 2nd, 2006 16:06
Tak for en god artikel.
Jeg har dog læst flere steder at man aldrig skal puste ind i kameraet, men tværtimod altid skal suge ud.
mvh.
Lars
October 2nd, 2006 16:21
Tjahh .. du har ganske givet ret. Hvis jeg havde en støvsuger jeg turde sætte i nærheden af mit Canon Eos 350D ville jeg måske også hellere “suge” end “puste”. Men det tør jeg ikke.
Se evt. andre kommentarer til rensning på:
http://www.digitalfotoonline.dk/forum.asp?traad=3141&forum=2
En god lang debat om sagen findes også på:
http://www.fotokritik.dk/?x=/forumvis.html_id3=19143&fid=3
Spørgsmålet er nok hvad man frygter gør mest skade:
1) at have pletten på billederne
2) at blæse støvet rundt i kamera-huset
3) at suge sager ud af huset (støv, lameller, what-not)
Jeg holder mig nu til øreblæseren … og sagte pust.
October 2nd, 2006 17:46
Jeg har lige været forbi den lokale fotohandler (islandsbrygge), som “ville sende kameraet ind” for omkring 400 kroner. Han gentog at jeg ihvertfald ikke skal puste.
Jeg overvejer at betale de 400, men er også fristet af metoden herover, som jo er en del billigere.
Jeg har også kontaktet infocare (via canon.dk -> support -> garanti) for at høre om et servicecheck kan hører ind under garantien. De skriver
“Hvis du skal have support, er du nødt til at kontakte Canon på tlf. 7020 5515. Vi kan se på det og give dig et tilbud på reparation, men det vil hurtigt løbe op. Spørg Canon om garantien dækker dette. Jeg tror ikke at det gør.”
October 2nd, 2006 20:25
Er man pro eller semi pro, så er det jo bare at bonge sine kunder for det ekstra beløb, og betale sig fra rensning inden/efter hvert shoot. Men jeg er amatør (der er ikke nogen der betaler mig for at tage billeder), så jeg skal selv punge ud hver gang. Og jeg betaler altså ikke 400 slag for at “nogen” skal fjerne støv fra mit hus. Dertil er jeg simpelthen for nærig.
October 24th, 2006 13:25
Du har ret Mads – - Jeg vil heller ikke give omkring et ½K åf de runde for at få støvet af i mit hus. Den metode du beskriver er ikke så dårlig andda – som vi siger her i Jylland. Nu er det bare ikke Canon jeg har glæde af men Nikon, men jeg har fundet ud af at de forskellige SLR – kameraer har det noget ligesom kvinder. De ser forskellige ud udvendigt, men undersøger men dem nærmere er de alligevel ret ens i deres måde at fungere på. Nå – men metoden bruger jeg også og den anbefales af Nikon.
Så pust igen – -
Mvh
nikpress
November 2nd, 2006 08:41
Hej Mads.
Har du prøvet at klemme din øresprøjte flad inden du stikker den ind i kameraet, og efterfølgende lade den selv udvide sig, dette skulle skabe et pænt lille vacum, der kan bruges som en lille støvsuger. Dette skulle virke, i teorien i hvert fald.
Lad os høre om det virker.
Hilsen Uffe.
November 2nd, 2006 17:15
Good point … men da jeg ikke tager så mange billeder i ørken, storm, strand, kælder, bageri eller andre steder hvor det suser med støv og sh*t, så har jeg ikke rigtig noget fnulder i mit Camhouse for tiden. Men jeg vil da tage tippet med mig til næste gang problemet måtte opstå.
En helt anden løsning kunne være at skifte 350D ud med et 400D.
Canon selv skriver:
- – - – - – - – - – - – - – - – - – - –
Støvreduktion
EOS 400D er det første kamera med EOS Integrated Cleaning System. Baseret på væsentlig forskning inden for årsagerne til støvdannelse i DSLR-kameraer, bekæmper systemet støv på tre vigtige måder: ved at minimere, afvise og fjerne støvet.
1. Minimere. Interne kameramekanismer er udviklet til at minimere dannelsen af støv. Kamerahusets overdel er skabt til at forhindre, at der lægger sig støv på selve overfladen
2. Afvise. Antistatiske teknologier er anvendt på filtret foran sensorens forside for ikke at tiltrække støv.
3. Fjerne. En Self-Cleaning Sensor Unit anvender højfrekvente vibrationer i ca. 1 sekund efter hver start-up til at ryste støvet af filtret. For at kunne tage billeder, så snart kameraet er aktivt, stopper det, når der trykkes på udløseren.
Canon har desuden udviklet et internt Dust Delete Data system, som kan kortlægge det synlige støv på sensoren. Data kan efter optagelsen slettes automatisk med Digital Photo Professional software.
- – - – - – - – - – - – - – - – - – - –
læs det hele på:
http://www.canon.dk/About_Us/News/Consumer_Releases/2006/EOS_400D.asp?ComponentID=390743&SourcePageID=25106#1
July 22nd, 2007 22:58
Mads K-.
Tusind tak for din gode beskrivelse af rensning af huset!
Man kan ikke være mere irriteret på ting som støv, som når man har gloet på det igennem sine sidste 300 billeder :-P
Mvh. Mathias Bojesen
September 10th, 2007 08:12
Ja jeg ville egentlig også lige sige at det var squ en flot anmeldelse/beskrivelse til hvordan man kan rense sit EOS 350D for støv! Jeg har selv haft kameraet og har egentlig aldrig haft problemer med støv før. Har i jeres i tasker eller lignende? Jeg bruger nu selv Nikon D80 og kan kraftig anbefale det! Til Mette-Marie, hvad angår virkelige billige priser indenfor den digitale verden er den mest anerkendte online butik, http://www.pixmania.com
Deres priser er virkelig lave og forsendelsen er hurtig. Jeg er selv blot 17, og har ikke rigtig råd til de danske kamera priser, så jeg har adskillige gange handlet derfra og de har ikke skuffet endnu! Lucas Schaaf
February 17th, 2008 09:31
Tusind tak for tippet. Iforbindelse med at jeg havde arvet et gammelt Minolta SR-7 fra 1964 ville jeg have det renset og se om det kunne bruges. WOW 12oo,oo dask så jeg takkede nej.
Så det her tip falder fint ind til mit nye kamera Cannon EOS 400D.
Martin
November 29th, 2008 03:09
fin beskrivelse,
du skal dog lige huske på du meget nemt kan ridse filteret på cmos.
og det koster dig en ny cmos.
og hvis der sker noget med din batterispænding så kamera tror det er ved at løbe tør, der kan ske ting indimellem.
hvis det sker mens du har spejl oppe og og 1lukkerstof fra og noget nede ved cmos.
ja så kører 2 lukkerstof og charger 1 , og spejl kører ned. =smadret komplet lukker, spejlhus og måske cmos.
det ville være ubeskriveligt dumt :-) at give mellem 5 og 20k for en rep, for det er meget dyrt, afhængig af model.
især når nogle værksteder kører med klippekorts ordninger for cmos rens.
vh christian
November 29th, 2008 03:11
fin beskrivelse,
du skal dog lige huske på du meget nemt kan ridse filteret på cmos.
og det koster dig en ny cmos.:-(
og hvis der sker noget med din batterispænding så kamera tror det er ved at løbe tør, der kan ske ting indimellem.
hvis det sker mens du har spejl oppe og og 1lukkerstof fra og noget nede ved cmos.
ja så kører 2 lukkerstof og charger 1 , og spejl kører ned. =smadret komplet lukker, spejlhus og måske cmos.
det ville være ubeskriveligt dumt :-) at give mellem 5 og 20k for en rep, for det er meget dyrt, afhængig af model.
især når nogle værksteder kører med klippekorts ordninger for cmos rens.
vh christian