Så kom den endelig “hjem” igen, den lille vandrepokal.

Mua Mua Muaaa Haaa Haaaaaaa …

Det var en dejlig aften i det svenske, med Franks Kylling Sovs Cabaret Sovs, kød og kartofler … Ganske som det skal være.

En varm tanke til de, der ikke kunne komme – og en tak til de, der kunne.

Nb.: På opfordring er der nu indsat “Number of wins” i skarpe parenteser her i højre spalte.

Endnu en CabNight/morning er gennemført. René løb med tro-fæ’et – Tillykke til ham og hans konge-es.

2. pladsen gav mig mit indskud, en Chardonney og en Rubbel-øl! Læs selv mere på en af disse sider
Herunder en udvalgt “explanation”

Jeg har endnu ikke fået kapslen flået af, så jeg kan ikke udtale mig om kvaliteten af den “gullige væske” indeholdt i flasken, men nu står den altså i køleskabet og venter på rette anledning.

Pokkers! Så kort kan man opsumere årets første Cabaretaften – en ellers dejlig aften. Godt selskab, god mad, godt spil. Det burde jo være på toppen! Der er dog et par onde og gode cirkler, der kæmper om retten til eksistens :

• Det er første gang jeg ikke vinder trofæet hos Frank :-(
• Det er første gang mine tømmermænd er starter på selve aftenen :-(
• Jeg har ingen pokal at tage billeder af til dette indlæg :-(

Jeg må erkende jeg ikke helt var på toppen igår, men det skal på ingen måde tage æren fra vinderen. Hvordan man end vender og drejer det, så er René nu “the Keeper og the Trophy“. Stort tillykke skal han have herfra!

Det kan lige blive til en illustration af den præmie jeg tilkæmpede mig i en af de små opvarmningsturneringer.

… siden jeg sidst vandt vandrepokalen 2 gange i træk.
D. 16. februar får jeg muligheden igen – der er nemlig CabNight igen.

Som man kan se her til højre, er der en vis tendens til at det er mig, der vinder turneringen, når vi mødes hos Frank. Ikke noget dårligt udgangspunkt.

Til de der skal være med kan jeg kun sige: Vel mødt!