Så blev jeg så ældre … igen.
Sidste onsdag fyldte jeg 36 … så er det sagt.
Der er nu noget meget taknemmeligt ved det at holde fødselsdage. Især det faktum at hele årets ældning sammenfattes på denne ene dag – og kun på denne ene dag er det oppe i overfladen. De øvrige 364 dage om året tæller det ikke. 1/365 af året er helliget ælde. I resten af tiden er der plads til bare at være. Ikke fordi jeg synes det er problematisk at ældes (lyder lidt som om jeg lige har fyldt 70) – men der er da tanker, der strejfer og vender nu hvor man selv har børn/barn. Men sådan skal det nok være.
Forstår du alt hvad jeg lige har skrevet, så hils de små når du putter dem.
Anyways:
Gaver kom der mange af, og tak for dem. Især vil jeg her rette en stor tak til giveren af den fantastiske USB-LavaLamp (billedet herunder “does’nt do it justice”). Jeg er lidt ked af at til/fra-kortet ikke var udfyldt, men hva faan … Det er jo altid rart at vide at der “er nogen derude”.

Hvem er den så fra?
Tjahhh … Jeg har en håndfuld bud på en giver, men intet er sikkert, så der er frit slag – so far.

