Archive for September, 2006

Filmanmeldelse – The Weatherman.

Jeg vil hermed gerne anmelde en film – the weatherman – for tyveri af 90 af mine aktive minutter.

Bedømmelse: 0.1 af 10. FØJ FØJ – Vig bort!
MoviePoster

Hvis din lokale dvd-pusher (eller en hvilken som helst anden film-provider) prøver at lokke den her ned i halsen på dig, så har du lov til at kvæle ham langsomt, mens du opsiger dit abonnement. Hold da helt kæft hvor er det dog en elendig film! Der er intet Point Of No Return i den … man venter konstant på at handlingen skal “starte” … det sker aldrig. Bevares, der er små spæde tilløb til noget, men aldrig kommer svinghjulet igang. Det er fanme for ringe, Cage og Caine. Lad dog være med at stille op til noget så tyndt. Pokkers, jeg vil have mine 90 minutter igen!

Hvorfor er der ikke en mærkat bag på kasetten med ordene: “På grund af absolut mangel på kvalitet, historie/handling, frarådes det på det kraftigste at nogen ser denne film.”
Dette er ikke en egentlig bedømmelse af stærke og svage sider af denne film – blot en general advarsel:

Hold dig langt væk fra det skidt!

Rrrrrr,
MadsK

Hvor har jeg været…

Ifølge de gode venner Kristian Moon og Frank B. Daugaard, skal vi åbenbart flashe vores rejseaktiviteter her på bloggene.

Ok, siger jeg, og konstaterer at der er noget med at de der længdegrader godt kan virke afgrænsende :-)

create your own visited countries map

Hvor fast er fast?

… og her tænker jeg ikke på “svineskanker” eller “furious cars”. Næhh, det handler om de der par stykker kobber, der sidder inde i stikket til telefonen.

Jeg har slået op med min gamle kobber-pusher.
Jeg følte det var på tide at tage min udgift til online’heden op til genforhandling. Tidligere har jeg været velsignet med en arbejdsgiver-betalt forbindelse, men den tid ser ud til at være forbi. Så jeg skifter til en lidt lavere hastighed på ADSL’en, og skærer derved knap 230,- af pr. måned.

Da jeg ringede for at lukke min kobber-indgang fra TDC kom det tilsyneladende bag på telefon-operatøren at der fandtes et billigere alternativ til internetforbindelse, end den forbindelse TDC kunne tilbyde via telekablet. Hertil kunne jeg kun spørge: “Hvaaa … kommer I aldrig ud?”
Og hvad betyder det så for dig?
1) Mit “fastnet-nummer” dør d.3.okt.2006. Herefter er der kun mit mobilnummer tilbage. Da jeg p.t. kan tælle opkald på fastnettet til mig på et kvartal på en hånd, er det vist ikke det store tab :-)
2) Min upload/download falder en smule, så hvis du er interesseret i fullscreen-hi-res video-conference med mig … så glem det.
3) Hmmm … er der overhovedet noget pkt. 3 ?

Jeg glæder mig. Og det til trods for at jeg har observeret at “the real gadget-people” anskaffer sig mere fastnet-grej. Måske jeg er helt galt på den – men jeg glæder mig nu stadig.