Archive for September, 2005

Konference om webforsider 2

UPDATE:
Arrangørernes opsamling: http://www.diginet.org/o.o.i.s/979
Også Trine-Maria Kristensen (no family-relation) har kommenteret begivenheden på http://www.hovedetpaabloggen.dk

Konferencen “Konference om webforsider” igår var et meget fint arrangement, hvor min kollega Casper og jeg deltog (sammen med 127 andre ‘ligesindede’).

Det primære indhold var “Receptionsanalyse af websites”. Altså noget om hvordan en bruger skaber forståelse af en web-forside. Hvilke (tekst-) elementer benytter brugeren sig af, får at danne denne forståelse. Tekst-elementer skal her forståes bredt, som alle de elementer der indes på en webforside (logo, grafik, tekst, links m.v.).

En Usability test viser om brugeren forstår den pågældende webside. En receptionsanalyse viser hvordan brugeren forstår websiden – herunder hvordan brugeren skaber mening/forståelse af en webside.

Der blev gennemgået lidt teori (om Receptionsanalyse generelt og for websites specifikt). En række webforsider blev gennemgået og eksempler på gennemførte brugerundersøgelser blev vist. Det var meget fint!.

På baggrund af disse undersøgelser fremkom en række “guidelines” / gode råd / ToDo’s.

Generelt set handler det meget om at sikre at alle (eller i hvert fald så mange som muligt) af de forskellige tekstelementer der findes på websiden, peger i samme retning. De skal altså alle give brugeren den samme opfattelse af hvad websiden handler om.

Tekstelementer med særligt stort afkodningspotentiale:

  • Logo
  • Tagline
  • Overskrift
  • Billeder / grafik
  • (ord plukket fra brødtekst og links)

Det lyder jo i og for sig ret banalt, men dette er altså dokumenteret via brugerundersøgelser. Det skal endvidere bemærkes at der findes et hav af websider der ikke formår bare at have nogenlunde styr på disse signaler og afkodningsmekanismer.

En anden fremført pointe er:
Ret din webside mod din kernemålgruppe. Det er dem der skal kunne genkende sig selv på din side. Det nytter ikke at prøve at ramme “alle” – så vil dine kernebrugere sige “ahhh… det er vist ikke lige til mig det der”. Du er nødt til at ramme lige ned i din primærmålgruppe med 95% af dit indhold. Andre mere perifære målgrupper må klikke på deres lille link et sted og så finde deres special-side. Primærmålgruppen skal føle sig naturligt hjemme på din forside!
Frit efter Rolf Molich, Brugervenligt webdesign
Tjek også de øvrige sider på www.userforum.dk

I løbet af konferencen blev der tillige nævnt en række litteratur / links med dybere information på området.

Jeg vil henlede opmærksomheden på:

Jakob Nielsen har selvfølgelig også skrevet om dette emne, men har vi ikke snart fat i hvad han mener?

Som du måske allerede har forstået:
Jeg synes det var en rigtig god og inspirerende konference! Jeg skal i hvert fald nok holde øjne og ører ekstra åbne overfor hvad der måtte komme fra KUA / Diginet øresund.
Godt gået og tak!

Konference om webforsider

Oplevelse og forståelse af webforsider
- Kommunikerer din webforside, hvem du er, og hvem dit website henvender sig til?

På konferencen får du forskningsbaserede svar på, hvilke elementer der er nødvendige for en succesfuld reception – og hvordan de forskellige elementer kan kombineres. Du får også en anvisning på, hvordan du kan teste dit eget websites evne til at kommunikere dets formål og målgruppe.

Du får praktisk orienterede guidelines og forskningsresultater med hjem. Du får mulighed for at netværke med folk fra webbranchen. Og inden arrangementet slutter kan du få indflydelse på, hvilke web-problematikker Københavns Universitet skal forske i fremover.

Baggrund for konferencen
Effektiv kommunikation og reception af websitets formål og målgrupper var emnet for en serie brugerundersøgelser på Københavns Universitet i foråret 2005. Et af de chokerende resultater var, at websitets formål kun fremgik tydeligt på 20 procent af de testede websites.

I brugerundersøgelserne blev 30 testdeltagere præsenteret for 35 danske websites. Fire kvalitative metoder blev anvendt i undersøgelserne: brugertesten, receptionsanalysen, fokusgruppen og interviewet. Ved hjælp af disse metoder fandt overbygningsstuderende og forskere på Film- og Medievidenskab ud af, hvilke elementer på webforsiden brugerne anvender til at afkode, hvilket site de befinder sig på.

… sådan står der i konference-beskrivelsen.

Jeg selv og en kollega tager på KUA og lytter med idag kl.14-17. Hvem ved, måske bliver vi endda lidt klogere ;-)

Læs selv mere på : http://www.diginet.org/o.o.i.s/979

Fyn er fin?

Det hedder det jo. Men det er nu svært at se når man drøner forbi en onsdag morgen på vej til møde i Ã…rhus. Måske en sommerdag ville hjælpe på det gamle udsagn. Jeg er i hvert fald ikke overbevist.

Billede(77).jpg

Fødselsdag …. af en slags

D.25.sept. fyldte Anton 1 måned!

anton 1 maaned
[Som det ses er han lidt ligeglad med det]

Han booster mod vægt- og højdekurverne (er gået fra 3000 til 4620 gram på den første måned, og er vokset 5 cm.). Han skal nok blive fed … på den fede måde ;-)